GRATIS Meditations introduktion – Stilhed

Hvornår:
10. april 2018 kl. 19:00 – 21:00
2018-04-10T19:00:00+02:00
2018-04-10T21:00:00+02:00
Hvor:
Living Yolates by Judy
Vordingborgvej 61A
4700 Næstved
Pris:
Gratis
Kontakt:
Niels Estrup
27618006
NYT MEDITATIONS LOKALE – GRATIS DELTAGELSE

Meditations emnet – Stilhed.

I dag er stilhed en mangelvare i mange af vores liv. Ikke at vi sådan går rundt og ved af, at vi savner det for mange af os har aldrig rigtig tænkt over det.

Måske vi har en fornemmelse, en følelse af, at tingene går stærkt i livet. At der ligesom er fyldt op på de indre hylder og, at roen er svær at finde i den hektiske hverdag.

Det kan også være, at det er svært helt at vide hvad det er der savnes, men en fornemmelse kan presse sig på, kan kalde på opmærksomhed uden vi kan sætte ord eller præcise følelser på.

Men, noget kunne godt være anderledes.

Jeg har det i hvert fald på den måde nogle gange, og mon ikke også du kan nikke lidt genkendende til det.

Men hvorfor stilhed, hvad er det egentligt den kan stille til rådighed for os ?

Flere længerevarende stilheds retreats har udfordret mig utroligt meget på en lang række områder. De har også budt på unikke og smukke oplevelser, som jeg er ydmyg og taknemmelig over at have oplevet og vide af, at flere vil komme.

Men nu behøves stilhed jo ikke starte med at vi skal på retreats, blive munk eller nonne i Tibet eller eventyrlysten polarforsker!

Måske den kan starte med at findes i vores eget sind i blot et kort øjeblik. En begyndelse på noget nyt eller et gensyn med en tidligere erfaring.

I mindfulness meditation arbejder vi med stilheden og blot observerer hvad den aktivere. Dejlige som udfordrende gæster kan banke på sindets dør, så det er ikke så meget spørgsmål om hvem der besøger os, men hvordan vi byder dem velkommen.

Stilheden er alles. Det er som
Om stilhed er blevet til noget der betragtes som luksus. I lufthavne kan du købe upgrades til stilhedsrum, de dyreste biler er de mest lydløse, dyre retreats tilbyder stilhed osv osv.

Min påstand er, at stilheden findes mange steder, er for alle og er i os alle.

At værdsætte en stille morgen man vågner op, roen i momentvise naturoplevelser, en rolig gåtur med hunden. Mulighederne er mange.

Men nogen gange skal vi have et lille puf i en retning for, at lægge mærke til de muligheder der byder sig til og måske også lidt støtte til at turde gå nye veje.

Tænk hvis du kunne træne dig selv i, at tage fat i din indre stilhed når du præcis har brug for det!

Har du fået lyst til at få besøg af stilheden i sindet gennem guided meditationer så har du muligheden for blidt at stifte bekendtskab med det her.

Du melder dig til, ved at klikke på deltager her

De bedste hilsner
Niels

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *