Mindfulness Baseret Stress Reduktion “MBSR”

Hvornår:
21. august 2018 kl. 18:30 – 21:00
2018-08-21T18:30:00+02:00
2018-08-21T21:00:00+02:00
Hvor:
Mindfulness center Næstved
Omøvej 6a
Pris:
3800
Kontakt:
Niels Estrup
27618006

8 ugers Mindfulness-baseret

Stressreduktions kursus

(MBSR)

På dette 8 ugers intensive kursus, vil vi træne os i nærvær og evnen til at være til stede lige nu og her, for herigennem at opnå forbedret livskvalitet, livsglæde og et bedre helbred.

Der er ofte mange fordomme i forhold til Mindfulness. Derfor ønsker jeg fra starten af, at gøre dig bevidst om, det her handler om meditation der er helt uden en religiøs tilgang og heller ikke handler om, vi skal komme i trance eller andre steder hen. Vi er lige her og det er her vi tager vores afsæt.

Tænker du, at livsglæde og livsvækst er vigtige elementer for dig? Vil du gerne kunne leve dit liv ud i dets fulde potentiale? Så kan dette kursus være noget for dig.

Alle mine kursister har oplevet en  ændret tilgang til deres liv. Nogle har været udfordret med stress eller kroniske smerter og andre har syntes, at livet blev levet uden helt at være tilstede. Alt går op i hus, hund, job, bil mand/kone, og så skal vi jo også lige være super eksperter til sport i ekstrem form.

Du kan læse en mere udførlig beskrivelse af kurset fra mit uddannelses-sted. Dansk Center for mindfulness under Århus Universitet nederst på siden.

MBSR programmet det mest gennemarbejdet og  forskningsmæssigt afprøvede mindfulness program i verden. Det er udviklet af  Dr. Jon Kabat-Zinn, University of Massachusetts

Forskningsresultaterne taler for sig selv, men gennem de sidste mange år, har der været en øget interesse for MBSR programmet verden over. Et øget pres i vores liv på mange fronter, har fået utallige mennesker til, at undersøge om der er metoder der kan implementeres i vores moderne livsstil og som kan hjælpe på det stress, tankemylder og reduceret livskvalitet som mange oplever.

Aldrig har så mange været udfordret på den måde livet er og leves på, og alle de krav der hele tiden kommer fra højre og venstre

Gennem dette kursus vil du derfor komme til at arbejde med fokus på koncentrationsevne, kropsbevisthed, mental balance og evnen til at du kan finde ind til dit autentiske jeg.

Du vil via de velskrevet og gennemarbejde teknikker der er grundlaget for kurset, kommer til at arbejde med at reducere sindets negative tanke mønstre og den medfølgende stress. Vi vil aktivt komme ind på de områder der giver dig mulighed for, at mærke dine egne grænser og muligheder.

Vi vil specielt arbejde med

  • Meditation og fokus på nærvær
  • Håndtering af tankemylder, stress, angst, livskvalitet
  • Opmærksomhed på kroppens tilstand
  • Arbejde med koncentrationsevnen
  • Udfoldelse af dit kreative potentiale
  • Evnen til, at kunne vælge det rette for en selv
  • Fokus på forbedring af ens helbred

Kurset fordrer, at du selv deltager aktivt  så godt det er dig muligt. Du vil opleve en vekslen mellem undervisning og samtale mellem dig og deltagerne (i det omfang du selv ønsker) hvor vi tager udgangspunkt i den hverdag der er gældende for netop dig her og nu. Du vil komme til, atarbejde med siddende, gående, liggende og stående meditationer. Let yoga vil også være en integreret del af kursusforløbet.

Der er hjemmearbejde hver dag og det tager ca 45 min til 1 time. Din hjemmetræning og kursets forløb, vil sætte dig i stand til efterfølgende, at videreføre din daglige meditation når forløbet er slut.

Praktiske informationer

Sted: Omøvej 6a, 4700 Næstved

Flotte og lækre lokaler der er udstyret med alle de ting vi skal bruge, men har du en ynglings pude/tæppe er du velkommen til at tage det med. Kom gerne i løstsiddende tøj.

Tid:

Tirsdage fra kl 18:30 til 21:00. Kurset starter 21/8 og slutter 9/10. Ud over disse dage er der en hel dag lørdag d 29/9 fra 10:00 til 17:00. Dagen afholdes i stilhed.

Pris:

  • 3.800,- for selvbetalere.
  • 3.200,- for studerende og ledige og (førtids)pensionister.
  • 4.500,- plus moms for virksomheder

Der kan aftales betaling i rater hvis det ønskes.

Alle priser er incl lydfiler, kursusmateriale og ud over dette ydes 30 min personlig samtale til hver kursist. Denne aftales individuelt men skal afholdes senest 31/12-2018 ellers bortfalder den. BEMÆRK, vi arbejder med begrænset antal pladser pr hold.

Betaling:

  • Mobilpay 23629914
  • Overførsel: reg. 6140 Nr, 4250237

Tilmelding:

Send en mail på estrup@mindfulnessdk.dk hvor du kort beskriver hvorfor du ønsker optagelse på kurset. Skriv også dit telefon nummer da jeg efterfølgende ringer dig op hvis jeg har opfølgende spørgsmål.

Tilmeldingen er bindende og beløbet refunderes ikke hvis deltageren stopper under forløbet.

Forudsætning: Der kræves ingen forudsætninger for, at kunne deltage på dette kursus.

Hvis du ønsker, at kontakte mig kan det gøres på 2761 8006

Hvad er MBSR?

(Fra Dansk Center for (Dansk Center for Mindfulness)

MBSR står for Mindfulness-baseret stressreduktion. Det er et videnskabeligt 8-ugers program, der beviseligt forebygger og helbreder stress, depression og en række andre lidelser.

Hvis du er interesseret i videnskabelige undersøgelser så læs eventuelt mere på Mindfulness forskning

Programmet anvender intensiv træning i mindfulness, så du kan forbedre helbred og livskvalitet samt håndtere symptomer på stress, angst og depression. Uanset om du er syg eller rask.

Træning af opmærksomhed

I programmet træner du i at forholde dig til de tanker og følelser, der dukker op, med en kærlig og accepterende opmærksomhed. Også selv om det er tanker, du egentlig ikke har lyst til at have. På den måde kan du træne dig selv i at være fuldt opmærksom og til stede i nuet. Samtidig med, at du arbejder med dine reaktionsmønstre og din vanetænkning.

I MBSR-programmet er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser taget ud af deres oprindelige religiøse kontekst og tilpasset til mennesker i en vestlig kultur.

I modsætning til mange af de andre tilgængelige tilbud om mindfulness, så er MBSR-programmet underlagt internationale videnskabelige standarder for kvalificeret undervisning.

Sindet kan trænes ligesom kroppen

Der er videnskabelig dokumentation for, at mentalt helbred kan trænes i lighed med det fysiske helbred, og at MBSR kan bruges som teknik. Det er afgørende, at det gøres på et seriøst fundament. Derfor er det udelukkende fagfolk, der lever op til de internationale standarder for MBSR-undervisning, som står for MBSR-kurserne hos Dansk Center for Mindfulness.

Meditation

Meditation indebærer, at du bevidst koncentrerer dig uden at gøre noget som helst. Men meditation handler i MBSR-sammenhæng ikke om, at du skal tømme hovedet for tanker. I meditationen mærker du det, der er. Alle tanker, følelser og kropslige fornemmelser er tilladte – der er ikke noget, som kan være forkert. Det er også umuligt at være dårlig til at meditere. Hvis tankerne flyver, registrerer du blot det og forsøger at bringe dem tilbage til åndedrættet. Bliver du fyldt af negative eller fordømmende tanker, snurrer det i knæene eller keder du dig. Så er det det, du registrerer.

Meditationen kan være centreret om åndedrættet, men du kan også meditere over positive og negative oplevelser. En central del af programmet er desuden body scan, hvor du bliver guidet igennem at mærke hele kroppen. På den måde øver du dig i at være til stede fysisk og mærke efter, hvordan du egentlig har det.

Yoga

Yoga i MBSR er øvelser, hvor du ved hjælp af åndedrættet og opmærksomheden, koncentreret mærker din krop, mens du bevæger den. Du lærer at respektere kroppens grænser og løsne muskelspændinger. Det er smidighed, balance og styrketræning på én gang. Du prøver også at undersøge og acceptere tanker og følelser undervejs. For eksempel frustration over, hvad kroppen ikke kan eller din tendens til at presse den for meget. Ved regelmæssig træning oplever de fleste, at de bliver stærkere og mere fleksible.

Gruppeundervisning

En vigtig pointe for programmet er, at du gør det sammen med andre. Kurset adskiller sig fra almindelig yoga og meditation ved, at du undervejs i forløbet taler med andre om, hvordan meditationen, hjemmearbejdet eller yogaøvelserne er forløbet. Der er ligeledes forskellige kommunikations-øvelser undervejs. Det hjælper dig til at se, at du ikke er ene om for eksempel at føle smerte, kede dig, skamme dig eller være angst.

Du bestemmer selv, hvor meget du deler. Men de fleste oplever, at det kan være rart at betro sig til andre, der deltager på samme vilkår som dem. Uanset hvilken baggrund de har, eller hvilken motivation de har for at deltage.

 

Skriv et svar til Anonym Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *