Livets ballast

Hvad er din Ballast i livet?

At dyrke Mindfulness er en måde at vågne op til livet på. At vågne op og møde det der er og sker her og nu.

Ofte lukker vi øjnene for det der gør ondt, og kun søger det der gør os glade og lykkelige. Det er meget naturligt vi reagerer sådan, men livet indeholder begge dele for os alle.

Når vi kun ønsker at være til stede i de gode stunder så går vi glip af store dele af vores liv. Og i de gode stunder kan endda også gemme sig tanker og beretninger i vores sind om at det nok snart går galt, og således kan vi også glemme at være til stede i de gode tider.

Så når vi vælger at vågne op og leve livet fuldt ud, og med både de lyse og mørke sider er der i os alle, så vil vi undværligt blive ramt igen og igen af Nuets hårde og bløde sider, Nuets lykke og lidelse.

Derfor har vi brug for en ballast til at styre igennem livet. Ligesom et skib har ballast for at ligge godt og roligt i vandet, så har vi også behov for noget vi kan lade os tage fat i, lade os hvile ind i, lade os benytte os af når det stormer og sejlene er overbelastet.

Her er Mindfulness en unik mulighed for, at kunne navigere igennem disse situationer.

Gør det så ikke ondt mere? Er jeg så evig lykkelig?

Nej, intet af det kan Mindfulness giv dig. Det er ikke endnu en lykkepille eller et quick fix fra det ubehagelige.

Men når vi på en Mindful måde kigger ind i det vi nu engang oplever, så kan vi med mildhed, mod, venlighed og medfølelse bedre finde den indre ro vi alle er i besiddelse af, men som ikke alle kender vejen ind til.

Og når vi takler livets gode og svære stunder på den måde, så åbnes livet op for os alle på en forunderlig måde og nye ting vil opstå.

Men det kommer ikke gratis. Mindfulness musklen skal trænes som alle andre muskler for at kunne være klar både i ”fredstid og krigstid”.

Så start nu, hvert øjeblik er en mulighed for, at finde din ballast i dit liv og leve det på en ny måde.

Hvis du er blevet lidt interesseret i Mindfulness og Meditation, har du muligeden for, at læse mere om det næste kursus jeg udbyder. Nyt kursus

Du er også velkommen til at følge mig på Mindfulness-DK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *