Når ting bare vokser og vokser
Det er natten til torsdag og klokken er 02:07. Smerterne synes at bide mere end de plejer. Søvnen lader vente på sig og jeg leger grillkylling i sengen, for at finde en stilling der lindre
Smerterne er som en gammel ven der hilser på. Egentlig ikke noget unormalt ,for det gør venner jo fra tid til anden og det er helt okay, men denne gang er min ven mere insisterende og mere intens end i lang tid
Den ene tanke tager den anden. Hvad nu hvis det her…….. Ej nu ikke igen og hvorfor så intenst……… Skal jeg opereres igen for så……… hvad med økonomi og job hvis det sker….. Huset….. Jeg har jo ansvaret for det her helt alene…..
Jeg beslutter mig for at stå op, sætte mig ind på min meditations bænk i stuen og puste liv i brændeovnens gløder.
Kan mærke, at selvom jeg sidder her som jeg har gjort så mange gange, og i så mange timer før, så er der noget der er anderledes. Noget andet er under opsejling og jeg er faktisk nysgerrig på hvad det er der banker på, inden på de indre lægter.
Efter noget tid og foksus på åndedrættet stilnes tankestrømmen endelig, og jeg vender min opmærksomhed mod den smerte, der har placeret mig her på bænken midt om natten.
Langsomt og nænsomt kan jeg med bevistheden nærme mig det sted der gør ondt. Jeg opdager, at med denne fokus kan jeg se smerten som en del af mig. Og dog, så synes jeg det er vildt uretfærdigt det lige er mig der skal…… Fokus på åndedræt, det er blot tanker og igen tilbage til at vise smerten opmærksomhed.
Kender du det? at tankerne leger med dit sind, at måske smerter eller andet har det med at være startskuddet, til en hel perlerække af tanker der driver en hen mod alle tænkelige katastrofer?
Det er hverken tankerne eller smerten som er dem der gør os ondt, men den holdning vi møder dem med. Det at sidde med de svære ting er aldrig nemt, og nogen gang helt umuligt. Men, det kan trænes så det ER muligt.
Og når vi sidder med det der er svært. Når vi forsøger at møde det med accept og en ikke dømmende adfærd, så kan der opstå en forandring. Måske kun ganske subtil til en start, men dog en forandring.
Jeg har stadig ondt, men når jeg gennem min mentale træning kan tillade det at være der , så mindskes det markant. Jeg synes ikke det er nemt, men det hjælper enormt meget at kunne give sig selv hen, til bare at være med det der nu engang opstår i livet.
Kræver det træning? Yep en del træning men det er muligt at forandre sin egen hjerne gennem meditation, og dermed også den måde som man opfatter de ting der rammer en.
Mindfulness er ikke en lykkepille men det kan være det, der gør du får et godt og glædeligt liv til trods!
Har du lyst til at lære at meditere eller blive støttet i din nuværende praksis, så har du muligheden for, at blive guidet LIVE via en ON-LINE meditation hver tirsdag fra 20:30-21:00 på en FB gruppe.