Bum – og så ramler det!

Måske kender du til følelsen af, at hele din verden falder sammen.

At en række begivenheder eller blot en enkelt en får livet til at ramle!

Det gør jeg…..!

Når det sker og jeg da jeg dagligt arbejder med Mindfulness, så oplever jeg igen og igen, at folk ser det som et bevis på, at Mindfulness ikke virker.

Det har aldrig være meningen, at Mindfulness skulle kunne afværge de “katastrofer” der rammer os i livet. Men mere en vinkel på hvordan de udfordringer der er, og opstår kan takles.

 

Det er dermed ikke således, at når læsset vælter, så bliver jeg lige mindful og så er alt okay igen…..

Jeg bliver også ked, sur, jaloux, ensom og alt muligt andet. Men min træning har bevirket, at jeg hurtigere er opmærksom på hvorledes jeg har det, og giver mig flere valgmuligheder.

Når vi er nærværende, så er vi bevidste om hvad det er der sker lige nu og her i vores kroppe og i vores sind. Ud fra dette punkt har vi flere valgmuligheder, end vi havde før hvor autopiloten var slået til.

Bevirker det så , at vi aldrig vil tage forkerte beslutninger mere og kun gøre rigtige ting?

NEJ!

Men det gør, at vi kan stå længere i Orkanens øje, at vi kan læne os ind i det der ikke er rart og som gør ondt. Når vi gør det, så mildnes vi gennem vores lidelse og heles som menneske.

Herfra er der mulighed for at træffe nye valg, at ændre på de ting vi synes der skal ændres på, og det er gennem denne erkendelse vi vokser som mennesker og individ.

Nemt? Nej det synes jeg ikke, men det er den eneste vej for mig ihvertfald. Og som med alt mulig anden indlæring, så er det efter devisen 2 skridt frem 1 tilbage.

Vi er vores eget livs forfatter. Vi lægger selv de spor ud som vores liv skal udfolde sig fra.

Så når vi træner Mindfulness så bliver alt perfekt? Næppe, men med Mindfulness tilstræber vi en ærlig ydmyg og ikke dømmende tilgang til livet. Noget som skal trænes igen og igen, og jeg må hele tiden fastholde mig selv i, at selv om jeg fejler, så er det okay.

Vi er alle mennesker og denne menneskelighed hjælper vores sind til, at se mere klart og omfavne os selv og andre med alle de ting vi alle er rundet af. Og måske det netop er disse ting, vi til sidste skal lærer at give slip på, så helingen kan ske. Den er nemlig allerede i gang!

Nye kurser i januar 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *